Niels Gamborgs online notesbog

Tilgængelighed. Toolbars og andre værktøjer

april 30th, 2008. Kategori: Brugervenlighed

Når man arbejder med tilgængelighed, skal værktøjet være i orden. Der findes en lang række forskellige værktøjer, når man skal arbejde med et websites tilgængelighed. Lad os først se på den håndfuld toolbars, der findes. 

Toolbarenes funktioner 

Fælles for toolbarene, er at de indeholder et væld af nyttige funktioner, når en hjemmesides tilgængelighed skal testes. De har alle funktioner som:

  • HTML validering. Validér siden med et enkelt klik.
  • Script funktioner, hvor man f.eks. kan slå JavaScript og ActiveX til og fra
  • CSS funktioner, der viser siden med CSS slået til og fra, samt overblik over CSS
  • Farve funktioner, hvor man kan se websiden i gråtoner finde værktøjer til kontrol af kontraster
  • Struktur funktioner, hvor man f.eks. kan se overskriftsniveauer, tabeller,  liste og andre html elementers placering på siden og i DOM modellen

3+2  toolbarer til tilgængelighed og webudvikling

AIS Web Accessibility Toolbar er den bedste Internet Explorer toolbar til begynderen. Den er dansksproget, og der  findes også en omfattende dansk dokumentation til toolbaren.

Web Accessibility Toolbar er en anden god Internet Explorer toolbar til at undersøge tilgængelighed.

Til Firefox findes Firefox Accessibility Extension, som er den toolbar, jeg har brugt mest. Ikke fordi den er bedre end de andre, men hvis man kombinerer Firefox Accessibility Extension med  Firebug  og/eller Webdeveloper, har man et meget kraftigt og gratis webudviklingsværktøj. Både når man webudvikler med fokus på tilgængelighed, og når man laver mere generelt webdesign.

Der er variationer i antallet og kvaliteten af værktøjerne i de forskellige toolbars.  Så det endelig valg afhænger dels af personlig smag og dels af, hvilken tilgængelighedsproblematikker, der er mest relevante i forhold til den side, man udvikler eller tester.

Tilgængelighed for farveblinde

vischeck.com kan man online tjekke sine designs tilgængelighed for farveblinde. Man kan se,  hvordan ens websted ser ud med en farveblinds øjne. Vischeck.com simulerer tre forskellige typer af farveblindhed.

Man kan også downloade et plugins til Photoshop (plugin findes både til Windows og Mac)  eller ImageJ (plugin til Linux) .  Plugin’et  kan også simulere 3 forskellige former for farveblindhed. Resultatet kan blive mere præcist med dette plugin, da vischecks online service kan svinge noget i kvalitet afhængig hvilken typer billeder, der skal behandles.

Tabeller og tilgængelighed

Her kan man finde redskab til at lave tabeller, der lever op til tilgængelighedsreglerne. Man starter med at vælge om tabellen er simpel eller kompliceret, og vælger derefter antallet af koloner, rækker, overskrifter etc. Redskabet laver både XHTML og CSS, som man enten kan bruge direkte eller udvikle videre på.  

Mere om tilgængelighed

Hvis du er interesseret i at læse mere om tilgængelighed kan du downloade hele min rapport “Tilgængelighed på Internettet“.

Den behandler tilgængelighed i brede træk med fokus på brugervenlighed og tilgængelighed.

Baggrunden for rapporten af en undersøgelse af tilgængelighed på Statsbibliotekets website. 

Rapporten indeholder bland andet:

  • Definition af tilgængelighed
  • Definition af målgrupper
  • Prioritering af tilgængelighed
  • Krav til tilgængelighed i den offentlige forvaltning
  • Metoder til afdækning af et websted tilgængelighed
  • Diskussion af konkurencen “Bedst på Nettet”
  • Brugervenligt lauoyt
  • Brugervenlige tekster
  • Diskussion af mulighederne for at øge fokus på tilgængelighed
  • Grundig litteratur liste med henvisning til både bøger, artikler og Internetressourcer.
  1. 6 Responses to “Tilgængelighed. Toolbars og andre værktøjer”

  2. By Kim Andersen on maj 3, 2008

    Tak for gennemgange Niels. Kender slet ikke til alle disse Toolbars.
    Jeg bruger somme tider Firebug, men det kunne være man skulle kigge lidt på den der Firefox Accessibility Extension eller AIS Web Accessibility Toolbar til IE, nar du nu roser disse.

    Og så måske bare begynde at benytte toolbars noget mere sådan generelt.

  3. By Niels on maj 3, 2008

    De 2 nævnte toolbars er geniale, hvis du udvikler nyt, og kskal lave noget hvor tilgængelighed er en faktor, der skal tages hensyn til.

    Men nogle af funktionerne kan også være meget nyttige i andre sammmnehænge. F.eks. hvis man sidder som webmaster, på et større site, man ikke selv har lavet. Så kan nogle af struktur funktionerne gvie nogle nyttige hints.

  4. By Thor on maj 19, 2008

    Hehe så er der ingen undskyldning for ikke at designe til farveblinde som mig længere 😉

  5. By Michael on maj 19, 2008

    Kan simpelthen ikke undervære Web Developer Toolbaren, når jeg arbejder med hjemmesider. Det er simpelthen et ganske fantastisk stykke værktøj at have i baglommen – i hvertfald for mit vedkommende.

  6. By Niels on maj 19, 2008

    @Thor. Nej da. Det er også derfor jeg altid holder mig til de blå nuancer. 😉

    @MIchael. Webdeveloper er genial. Jeg har også brugt den rigtig meget. Men Firebug er faktisk endnu bedre. Bruger stort set Firebug dagligt nu.

  7. By Niels on jun 16, 2008

    Jeg har lagt et link til min afsluttende hovedopgave om tilgængelighed sidst i artiklen.

Skriv en kommentar