Webapplikationerne fylder meget i web 2.0 og på Internettet. Der dukker dagligt nye applikationer op på nettet, og brugervenligheden halter ofte bagefter. Derfor opfylder Hoekman’s  “Designing the Obvious” et stort behov.

Jeg har i denne anmeldelse udvalgt et par af Robert Hoekmans hovedpointer, som jeg kort vil ridse op, så du kan et danne dig overblik over bogens indhold.

Kun 20% af funktionerne

Et af Hoekman’s vigtigste budskaber er, at vi skal skrue ned for antallet af funktioner i vores applikationer. Brugerne benytter kun de allermest nødvendige funktioner, og hæver sig meget sjældent op til et ekspert niveau, der gør at de kan udnytte det hele. Derimod er for mange funktioner med til at forvirre den gennemsnitlige bruger, og gør altså mere skade en gavn.

Rådet er at alle “nice to have” funktioner bliver stillet i bero, og man koncentrerer sig om “need to have” funktionerne i den første udvikling. Når de nødvendige funktioner er færdigudviklet, vil flertallet af “nice to have” funktionerne have mistet deres tiltrækning.  Man kan nu med større overblik gennemgå, hvilke af dem der er nødvendige for en vellykket webapplikation.

Budskabet er langt fra nyt, men Hoekman har sin  argumentation på plads, hvilket medfører, at han taler/skriver med stor vægt.

Design til de gennemsnitlige brugere

Mange applikationer er designet til ekspertbrugere. Der er for mange og for indviklede funktioner. Disse er ofte designet af programmører og tekniknørder.

Andre applikationer er designet til begyndere. Disse er typisk designet af brugervenlighedseksperter, der er gået i den modsatte grøft.

Robert Hoekman argumenterer for at vi istedet designer til de gennemsnitlige brugere, da langt det største potentiale ligger her. Hvis brugerne først går igang med vores applikationer er der stor sandsynlighed for at de hurtigt bliver gennemsnitlige brugere.

Så istedet for at designe til begynderen, mener Hoekman, at vi skal arbejde på, at hurtigt få begynderen op på et gennemsnitligt niveau. Det skal ske ved at:

• tilbyde inline instruktioner inde i applikationerne. Altså ikke i form af videoer, tutorials eller wizzards, der foregår i seperate vinduer.
• vise konkrete eksempler.  Igen inde i selve applikationen.
• vælge gode og relevante default værdier, så brugeren slipper for at tage stilling, men kan komme hurtigt igang.

Når brugeren er nået op på et gennemsnitligt niveau, skal begynder-hjælpen fjernes igen. Dels er den nu overflødig og dels vil brugeren opleve at vi taler ned til ham.

“Designing the Obvoius” byder på mange konkrete forslag til at løse helt konkrete problemer indenfor hele dette område.

Øvrigt indhold

Derudover indeholder bogen bla. afsnit om:

• Brugertests og brugerforståelse
• Ensartethed og konsistens
• Understøttelse af brugerens mentale modeller (læs Normans: “Design of everyday things” for en grundig indførsel i brug af mentale modeller i designarbejde)

Konklusion

Det kan være utaknemmeligt, at skulle skrive bøger om brugervenlighed, da man naturligt nok vil holde forfatterens budskab op imod hans stil.

“Designing the Obvious” starter med  for meget tekst, for mange gentagelser af kendt viden og lidt for meget tomgang. Men efterhånden kommer bogen op i tempo, og byder på mange gode pointer og anderledes vinkler på brugervenlighedsarbejdet.

En af bogens styrker er, at den er nyere end mange af de andre bøger om usability, og har sit fokus på brugervenlige applikationer. Mange tidligere usabilitybøger har haft deres fokus på mere traditionelle hjemmesider.

Mange problematikker i brugervenligt webdesign og brugervenligt applikationsdesign er selvfølgelig overlappende. Men når jeg kigger på brugergrænsefladen på nogle nyere tjenester som f.eks. MySpace, Facebook, Flikcr etc kan jeg sagtens se behovet for en bog med fokus på  brugervenlige applikationer.

Derudover indeholder “Designing the Obvious” mange konkrete forslag til løsning af konkrete problemer, og dette er  en anden af bogens styrker.

Alt i alt er “Designing the Obvious”  absolut anbefalelsesværdig. Så hvis du interesserer dig for brugervenlighedsarbejde generelt eller hvis du designer online applikationer, skal bogen bare læses.

Desværre kommer ”Designing the Obvious” ikke op på “Don’t Make me Think” meget høje niveau. Dertil indeholder bogen i visse afsnit for meget snik-snak.

No related posts.

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.

Brugervenlig tekst eller læsevenlig tekst kan overordnet opdeles i 3 begreber:

• Læseværdi. Er teksten værd at læse?
• Læsbarhed. Er teksten til at forstå?
• Læselighed. Er teksten fysisk til at læse?

For at teksten kan karekteriseres som brugervenlig, skal den leve op til alle 3 kategorier.

Læseværdi

Den vigtigste forudsætning for brugervenlig tekst er læseværdien. Hvis det skrevne er ligegyldigt, banalt eller ikke indeholder de infomationer vi leder efter, er både læselighed og læsbarhed uden betydning.

Det er også selvindlysende, at læseværdien er en meget subjektiv størrelse. Men vi kan hjælpe brugeren til hurtigt at afgøre læseværdien af vores tekst:

• Brug beskrivende overskrifter. Så kan brugeren hurtigt danne sig et overblik over indholdet.
• Skriv det vigtigste først. Ifølge Jakob Nielsen læser brugerne kun ca. 20-30 % af indholdet, så derfor skal vi skrive det vigtigste i starten af teksten.  Jakob Nielsen nyhedsbreve kan selv ses  som et lysende eksempel på hvordan en 2-3 linjers konklusion i starten af artiklerne, gør at brugeren lynhurtigt, kan afgøre om artiklen indeholder de informationer han leder efter.

Læsbarhed

Læsbarhed handler om hvorvidt vores tekst er til at forstå. Det er sværere at læse på en skærm end på papir, derfor er der en række specielle hensyn, som vi kan tage, når vi skriver brugervenlig tekst til nettet.

Alle undersøgelser viser, at brugeren ikke læse vores tekster. De skimmer dem. Så en brugervenlig tekst vil understøtte skimning:

• Fremhæv nøgleord med f.eks. Fed eller Link
• Brug mange og beskrivende overskrifter. Det gør det lettere hurtigt at finde det, brugeren leder efter.
• Brug forskellige niveauer i overskrifterne. Det gør det tydeligere, hvilke hovedområder de enkelte afsnit beskæftiger sig med.
• Brug punktopstillinger. Gør det igen lettere at finde de informationer, man leder efter, da lister er hurtigere at skimme. Endvidere kan lister bryde tunge brødtekster, og få dem til at fremtræde lettere.

Læsbarhed og læsevenlig tekst handler også om den måde vi formulerer os på:

• Skriv kort og præcist. Brug korte afsnit og korte sætninger. Dette kan du tjekke ved at beregne dit lixtal.
• Brug talesprog. Gør dine tekster personlige og sprogbruget hverdagsagtigt. Skriv hellere ”du” end ”man”, og skriv  hellere ”jobmuligheder” end ”beskæftigelsesprognoser”.
• Brug aktiv form i stedet for passiv form. Passiv form har den svaghed, at den ikke fortæller, hvem der skal handle. Så skriv hellere ”Du skal aflevere bøgerne inden” end ”Bøgerne afleveres senest”.

Læselighed

God læselighed bygger i vid udstrækning på typografi, og der er mange konkrete regler, vi kan følge. Her er en hurtig checkliste:

• Det er vigtigt at lave mange afsnit og bruge luft mellem afsnittene. Det får teksten til at virke lettere og mere venlig. Store blokke af tekster på nettet kan tage pusten fra selv gode læsere.
• Antallet af tegn per linje bør ikke overstige 65-70 tegn, ellers bliver det for svært for øjet at finde starten på den næste linje. 
• Brug altid venstrejusterede margener på brødtekster og menuer. Det gør det lettere for øjet at finde næste linje.
• Skriftstørrelsen afhænger af skrifttypen, men 10 pixels er et absolut minimum. Til ældre læsere anbefaler man mindst 12 pixels ved f.eks. Verdana.
• Skrifttypen skal være egnet til skærmbrug. Traditionelt anbefaler man Sans Serif skrifter, som f.eks. Verdana. Men med bedre skærme og skrifttyper, specielt udviklet til skærmbrug, er det ikke længere en betingelse. Vi kan sagtens bruge Serif skrifter, som f.eks. Georgia til skærmen, så længe skrifterne er åbne og har en stor x-højde.

Brugervenlig tekst og søgemaskineoptimering

I vores Google afhængige verden, skal vi  nok indføre endnu et begreb, når vi snakker brugervenlig tekst, nemlig synlighed. For hvad hjælper læseværdi, læsbarhed og læselighed, hvis vores tekster ikke bliver set. Og ofte vil der være konlikt mellem at formulere sig kort og naturligt, og samtidig fremhæve sine søgeord på en fornuftig måde. 

Her findes der desværre ingen regler eller lette løsninger. Man må simpelthen bruge sin sunde fornuft, og prøve at finde en fornuftig balance mellem brugervenlig tekst og søgemaskineoptimering.

Mere om læsevenlig tekst 

Hvis du vil vide mere om læsevenlige tekster har jeg skrevet et par artikler, der går lidt mere i dybden:

• Lix, lixtal og læsbarhed
• Typografi
• Skrifttyper
• Brugervenligt layout

No related posts.

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.

I denne artikel fokuserer jeg på brugervenligt layout. Jeg har  jeg samlet de 4 vigtigste principper for brugervenlighed i layout og webdesign. Valget af de 4 principper er 100% subjektivt og er baseret på studier af brugervenlighedseksperter som Jakob Nielsen, Rolf Molich og Steve Krug, krydret med egne erfaringer.

4  principper for brugervenligt layout

I et brugervenligt layout er det vigtigt at: 

• Sørge for tydelige hierarkier
• Dele siden op i tydeligt definerede områder
• Benytte konventioner, der er opstået omkring Internettet
• Minimére støj

Tydelige hierarkier

Med et tydeligt hieraki viser vi, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt. Det gør det lettere for brugeren at overskue siden.  Brugeren skal hverken bruge energi på at finde det væsentlige, eller på at afgøre hvad, det væsentlige  er. Han kan gå direkte i gang med at undersøge, om det vi tilbyder, er det han leder efter.

Et tydeligt hierarki vil gøre brugeroplevelsen bedre og mere flydende, og typisk efterlade brugeren med mere energi og fokus til de væsentlige opgaver på siden.

Steve Krug: ”A good visual hierarchy saves us work by preprocssing the page for us, organizing and prioritizing its contents in a way that we can grap almost instantly.”

Hierarkier skaber vi f.eks. med bevidst brug af grafiske og typografiske kontraster. F.eks. størrelseskontrasten, som er den mest åbenlyse. Men også farvekontraster er gode til at skabe hierarkier med.

Kun tydelige kontraster skaber tydelige hierarkier. Brug af subtile kontraster kan være gode til signalere eksklusivitet og seriøsitet, men i forhold til at skabe tydelige hierarkier i et brugervenligt webdesign, er de ikke meget bevendt.

Tydeligt definerede områder

En side bliver mere overskuelig, hvis siden er opdelt i flere mindre og veldefinerede områder. Inden for hvert område anbringer man så beslægtede former for information. I et brugervenligt layout skal vi opdele en sides mange elementer i 4-7 overordnede kategorier.

 7 er et magisk tal i menneskelig perception.  Mennesker er maksimalt i stand til at overskue 7 elementer. Hvis der optræder flere skal vi f.eks. tælle for overskue, hvor mange der er. Det vil sige, at hvis vi arbejder med områder med mere end 7 elementer er det mest brugervenligt at dele op i kategorier. Det er også derfor man anbefaler at menuer max indeholder 7 punkter.

Eyetracking studier viser, at brugerne meget hurtigt bestemmer hvilke sektioner på en webside, der indeholder de brugbare informationer. De øvrige områder bliver ofte ignoreret. Et godt eksempel fra vores hverdag er vores evne til at ignorere bannerreklamer i toppen af en side. Den slags ”ubevidste” valg træffer vi mange af, især hvis siden samtidig følger konventionerne.

Når man skal inddele websiden i tydeligt definerede områder er gestaltlovene  et godt redskab at bruge.

Konventioner på nettet

I det brugervenlige webdesign, er det vigtigt at benytte sig af de konventioner, der findes på nettet. Nogle af de mest udbredte konventioner er:

• Understreget tekst er links
• Vandrette lister i  toppen af sitet og lodrette lister i venstre side er menuer
• Når man klikker på logo/navn kommer man til forsiden
• Kontaktoplysninger kan findes i footeren

Der er måske ikke meget prestige for webdesignere i at følge konventionerne, da layoutet og det grafiske udtryk  kan blive opfattet som kedeligt. Det webdesigneren laver i dag, ligner det han designede i går. Og ofte har kunderne også en forventning om, at professionelle webdesignere skal levere designs, der er anderledes og iøjnefaldende.

Men som brugere er vi som regel glade for traditionelle løsning, da de er lette at afkode. Funktionerne er lette at finde og vi føler os generelt trygge ved et websted med få overraskelser. Den grafiske oplevelse er oftest underordnet for brugeren. Flot grafisk design kan være lækkert, men det væsentligste er, at det ikke står i vejen for brugeroplevelsen på siden. 

Ifølge Jakob Nielsen (http://www.useit.com/alertbox/20040913.html) sikrer brug af konventioner og standarder at brugerne:

• ved hvilke funktioner de kan forvente
• ved hvordan disse funktoner vil se ud på grænsefladen
• ved hvor man kan finde funktionerne på siden og på sitet
• ved hvordan man skal bruge funktionerne for at nå sine mål
• behøver ikke at bruge tid på at gennemskue ukendte designelementer
• overser ikke vigtige funktioner, fordi de ikke ligner standard design elementer

Disse fordele øger brugerens muligheder for at opnå deres mål med besøget. Og det giver dem en fornemmelse af at beherske hjemmesiden og øger dermed deres tilfredshed med websitet.

Minimér støj

Jo flere forskellige elementer, der er på siden, jo højere er risikoen for støj. Støjen kan komme fra flere typer af elementer. Det kan f.eks. dreje sig om:

• Grafisk støj.
  Undgå unødig pynt. Grafik skal have en mening.
• Multimedie-elementer.
  Det kan være musik, flash eller film, der starter op uden brugeren har klikket på dem.
• For mange informationer.
  Der kan simpelt være for mange informationer på for lidt plads. Hvis et website er informationstungt er det vigtig at finde nogle gode overskuelige strukturer. Hvis for meget information bliver præsenteret for brugeren på engang risikere vi, at han mister overblikket. Hvis det ikke er muligt at bortsortere informationer, er det vigtigt at opdele informationerne i kategorier (se ovenfor).
• For mange funktioner.
  Undgå funktioner for funktionernes egen eller din skyld. 

Rolf Molich om brugervenligt webdesign: ”… mine samtaler med typiske brugere viser, at brugere typisk kun udnytter 20-30 % af funktionaliteten. Resten er set fra brugerens synspunkt overflødigt – eller direkte forstyrrende for den enkle betjening og det hurtige overblik.”

Mere om brugervenligt layout

Der findes et hav af ressourcer til mere viden om brugervenligt webdesign. Læs Steve Krugs bog: “Don’t make me think” eller Rolf Molichs: “Brugervenligt webdesign”.

Når man snakker brugervenligt webdesign slipper man selvfølgelig heller ikke uden om Jacob Nielsens alert box.

Min sammenfatning om brugervenligt layout og brugervenligt webdesign stammer fra min hovedopgave om Tilgængelighed på Internettet (pdf 0.7 mb).

No related posts.

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.

Vi kender lix og lixtal fra skolen. Lærerne bruger lixtal til at angive, hvor svære bøger, eleverne skal læse. På skolebibliotekerne er bøgerne mærket med lixtal, så eleverne selv kan finde frem til bøger på et passende niveau.

Lix og lixtal på nettet

Men lix og lixtal kan  også bruges til at give en indikation af, hvor brugervenlige vores tekster på nettet er.

It-og Telestyrelse skriver om Lix og Lixtal: “Man kan diskutere, hvorvidt meget faglige tekster kan gøres letlæselige, men generelle ikke-faglige tekster skal altid skrives i korte klare sætninger med et lavt lixtal”.

Et lavt lixtal giver i sig selv ingen garanti for at teksten er forståelig. Men et højt lixtal viser, at teksten er svær at læse. Så lixtal er gode til at skaffe sig et overblik over, om ens tekster er brugervenlige og læsevenlige nok. Hvis lix er for højt kan vi ved at følge nogle simple regler for brugervenlig tekst sænke tekstens  lixtal.

Formel for beregning af Lixtal

Beregn dit LIX i min Online Lixberegner. (åbner i nyt vindue)

LIX = O/P + (L*100)/O

O = antal ord i teksten.
P = antal punktummer i teksten.
L = antal lange ord (over 6 bogstaver lange).

Lix>55 Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.
45-54 Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser.
35-44 Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter.
25-34 Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og skønlitteratur for voksne.
Lix<24 Let tekst for alle læsere, f.eks. børnelitteratur

Usikkerheder ved Lixtal beregninger

Når man beregner lixtal er der en række usikkerheder

• Forkortelser som “bl.a.” give en masse ekstra punktummer i en tekst.
• Forkortelsers længde afgøres af udtalen. F.eks er “etc” et langt ord.
• Tal og årstals længe afgøres af udtalen. F.eks. er “1964″ et langt ord.
• Lixtallet tager ikke hensyn til længden af de lange ord. F.eks. vil ord som ferskvandsfiskeriinspektør og inspektør give samme resultat i en lix beregning.

Så er en tekst meget kort og indeholder mange tal eller forkortelser kan udregningen blive upræcis.

Derfor giver Lixberegneren også de bedste resultater med lange brødtekster. Her vil usikkerhederne ofte have mindre betydning.

Lix, læsbarhed og læselighed

Lix og Lixtallet beskriver udelukkende tekstens læsbarhed, altså hvor let det er at forstå teksten.  Så langt flere forhold end ordenes længde og antallet af punktummer spiller ind. F.eks. siger Lixtallet ikke noget om dine tekster er lette at skimme eller om du får de vigtigste pointer op først i teksten.

Her kan du læse,  hvordan du skriver brugervenlige tekster.

Lix tager ikke hensyn til teksten læselighed, altså hvordan teksten er at læse rent fysisk.  Læseligheden handler blandt andet om typografi og skrifttyper.

Så hvis man skal bruge lixtallet seriøst, er der en række andre faktorer der også skal tages hensyn til inden man endeligt kan konkludere noget om en teksts læsbarhed og læselighed. Men Lixtallet giver en god indikation på om man er på rette vej.

Mit Lix

Mit Lixtal for denne artikel er 36.

Udregn dit Lixtal i min Lixberegner. (åbner i nyt vindue)

Program til udregning af Lixtal

Hvis du synes det er mere handy med en offline Lixberegner. Har jeg programmeret en i Java. Det kan være praktisk, hvis du har brug for at udregne dit Lixtal, når du er offline.

Download Lixberegner.

Dobbeltklik filen (lix.jar) og lixberegneren starter op.

Lix og Lixtal. Praktiske oplysninger om lixberegner.

Jeg har opdateret både den online lix-beregner og java lix-beregneren til version 1.1. Smileys bliver nu fjernet inden lixtallet beregnes. Det betyder, at det endelige lix ikke påvirkes. Det gør lix-beregnerne mere præcise og velegnede til beregning af lixtal til tekster til nettet.

Alle afsluttende tegn som spørgsmålstegn, udråbstegn semikolon og kolon, beregner lix-beregnerne som punktummer. Ellers bliver lixtallet ikke præcist.

Lix-beregnerne fjerner også alle tegn som kommaer, paranteser etc. før antallet af lange ord udregnes, så de ikke renges med til ordets længde. Det er også nødvendigt for at opnå et præcist lixtal.

No related posts.

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.

Toolbarenes funktioner 

Fælles for toolbarene, er at de indeholder et væld af nyttige funktioner, når en hjemmesides tilgængelighed skal testes. De har alle funktioner som:

• HTML validering. Validér siden med et enkelt klik.
• Script funktioner, hvor man f.eks. kan slå JavaScript og ActiveX til og fra
• CSS funktioner, der viser siden med CSS slået til og fra, samt overblik over CSS
• Farve funktioner, hvor man kan se websiden i gråtoner finde værktøjer til kontrol af kontraster
• Struktur funktioner, hvor man f.eks. kan se overskriftsniveauer, tabeller,  liste og andre html elementers placering på siden og i DOM modellen

3+2  toolbarer til tilgængelighed og webudvikling

AIS Web Accessibility Toolbar er den bedste Internet Explorer toolbar til begynderen. Den er dansksproget, og der  findes også en omfattende dansk dokumentation til toolbaren.

Web Accessibility Toolbar er en anden god Internet Explorer toolbar til at undersøge tilgængelighed.

Til Firefox findes Firefox Accessibility Extension, som er den toolbar, jeg har brugt mest. Ikke fordi den er bedre end de andre, men hvis man kombinerer Firefox Accessibility Extension med  Firebug  og/eller Webdeveloper, har man et meget kraftigt og gratis webudviklingsværktøj. Både når man webudvikler med fokus på tilgængelighed, og når man laver mere generelt webdesign.

Der er variationer i antallet og kvaliteten af værktøjerne i de forskellige toolbars.  Så det endelig valg afhænger dels af personlig smag og dels af, hvilken tilgængelighedsproblematikker, der er mest relevante i forhold til den side, man udvikler eller tester.

Tilgængelighed for farveblinde

På vischeck.com kan man online tjekke sine designs tilgængelighed for farveblinde. Man kan se,  hvordan ens websted ser ud med en farveblinds øjne. Vischeck.com simulerer tre forskellige typer af farveblindhed.

Man kan også downloade et plugins til Photoshop (plugin findes både til Windows og Mac)  eller ImageJ (plugin til Linux) .  Plugin’et  kan også simulere 3 forskellige former for farveblindhed. Resultatet kan blive mere præcist med dette plugin, da vischecks online service kan svinge noget i kvalitet afhængig hvilken typer billeder, der skal behandles.

Tabeller og tilgængelighed

Her kan man finde redskab til at lave tabeller, der lever op til tilgængelighedsreglerne. Man starter med at vælge om tabellen er simpel eller kompliceret, og vælger derefter antallet af koloner, rækker, overskrifter etc. Redskabet laver både XHTML og CSS, som man enten kan bruge direkte eller udvikle videre på.  

Mere om tilgængelighed

Hvis du er interesseret i at læse mere om tilgængelighed kan du downloade hele min rapport “Tilgængelighed på Internettet“.

Den behandler tilgængelighed i brede træk med fokus på brugervenlighed og tilgængelighed.

Baggrunden for rapporten af en undersøgelse af tilgængelighed på Statsbibliotekets website. 

Rapporten indeholder bland andet:

• Definition af tilgængelighed
• Definition af målgrupper
• Prioritering af tilgængelighed
• Krav til tilgængelighed i den offentlige forvaltning
• Metoder til afdækning af et websted tilgængelighed
• Diskussion af konkurencen “Bedst på Nettet”
• Brugervenligt lauoyt
• Brugervenlige tekster
• Diskussion af mulighederne for at øge fokus på tilgængelighed
• Grundig litteratur liste med henvisning til både bøger, artikler og Internetressourcer.

No related posts.

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.

Steven Krug’s bog om brugervenlighed blev udgivet for mange år siden og derfor er denne boganmeldelse meget forældet. Men bogen er kommet  i anden udgave i 2006, og jeg har først nu fået fat i den.

Bogen er kort, velskrevet og meget velargumenteret. Steven Krug er uhøjtidelig i sin stil og nede på jorden. Selv om der er mange overvejelser at gøre i forhold til brugervenlighed og usability, formår Krug at overbevise om, at man ved at følge nogle ganske få og overskuelige regler, kan komme endog meget langt. 

Don’t make me think

Steven Krug lægger hårdt ud i første kapitel, hvor han lancerer sin vigtigste lov om brugervenlighed: “Don’t make me think“. Vores brugere ikke skal brug tid og energi på at tænke over ligegyldige ting omkring f.eks. søgning, navigation og brug af siden generelt.

Min første AHA-oplevelse.  Jeg havde et menupunkt på min side, der hed “Quicklinks”, som var genveje til nogle af mine informationer. Med Krug i baghovedet rettede jeg det straks til “Genveje”.

Vi læser ikke. Vi scanner

Næste kapitel.  Vi læser ikke websider, vi scanner dem. Og ofte bare klikker på det første link, der bare ligner noget af det , som vi er på jagt efter. Resultetet er selvfølgelig at vi skal fjerne ord og tekst, og istedet skabe klare hierakier, der kan lede vores brugere hen til det de leder efter.  

Igen måtte jeg tilbage til min side. Teksterne på forsiden blev forkortet. Mine mest besøgte links gjorde jeg fede, så mine brugere hurtigere kunne se dem.

Navigation og søgning

Så fulgte et par store afsnit om navigation, formål med siden og søgning. Meget store emner med mange overvejelser bag. Men igen præsenteret med overbevisning og skåret ned til nogle få logiske retningslinier, det er let at følge.

Jeg måtte igen tilbage til min side. Denne gang skulle søgefeltet gives en mere tydelig placering. Og jeg tilføjede en tagline (“NielsGamborg.dk – Teoretisk webdesign og Praktisk programmering”), så mine besøgende i første øjekast kunne se, hvad jeg havde at tilbyde. “Don’t make me think”

Lån den – Køb den – Stjæl den

Jeg kan kun tilslutte mig skaren af begejstrede fans. Læs den før din nabo.

Steven krugs hjemmeside

Video interview om brugervenlighed med Steven Krug

No related posts.

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.