Ubuntu udviklere har flere gange lavet bug rettelser på network manageren, og skulle efterhånden have fået styr på en del af problemerne, men der er åbenbart stadig bugs tilbage.  

Nu har jeg endelig fundet en tilfredstillende løsning som virker i Ubuntu’s Hardy Heron.

Netværk manageren husker ikke WEP/WPA key/nøgle

Det største problem jeg havde med network mananger I Hardy Heron var at den ikke kunne huske WPA nøglen/koden (key), som bruges til at kryptere netværket. Altså skulle jeg hver gang jeg havde startet Ubuntu, åbne netwærksmanager (network manager) for at taste WPA key’en/koden ind. Jeg kan se at andre har oplevet samme problemer med WEP key’en.

Men allerede tilbage i Gutsy Gibbon havde jeg problemer. Her kunne netværks managaeren godt huske WPA koden, men jeg skulle hver gang manuelt aktivere den gemte nøgle.

Derudover har jeg kunnet se på nettet, at andre har oplevet helt tredie problemer med Ubuntus netværksmanager.

Løsningen – En alternativ netværksmanager

Løsningen er at installere en alternativ netværksmanager. Wicd (udtales wicked) er en simpel og overskuelig netværksmanager kodet i Python. Du kan finde en udførlig vejledning på download og installation af Wicd her:

Wicd Network manager

OBS. Hver opmærksom på at udskifte “gutsy” med “hardy” når du kopiere denne del  i synaptic pakkehåndteringen:

deb http://apt.wicd.net gutsy extras

Jeg oplevede dog at Wicd er et meget ustabilt program. Op til en 3-4 genstarter måtte jeg igennem fordi, WiCD låste. Men da først jeg havde fået den indstillet til automatisk opstart og skrevet WPA nøglen ind, fungerede den perfekt.

No related posts.

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.

En ny version Ubuntu, så dagens lys i april. Så det var på tide at opdatere Ubuntu fra Gutsy Gibbon til Hardy Heron. Jeg havde ventet en måneds tid siden releasen for at give Ubuntu en chance for at fikse de værste bugs.

Belært af tidligere erfaringer med Ubuntu og Linux, satte jeg en fridag af til projektet.

Forberedelse til opdateringen

Første trin var at opdatere min kørende Ububnto 7.10.  Derfor installerede jeg først update manager for at sikre mig, at alt var opdateret.   Update manager foreslog en enkelt opdatering, før den meddelte at min Ubuntu 7.10 var opdateret, og klar til at hente Ubuntu 8.04.

Download og installation af pakker

Jeg skulle hente ca. 1500 pakker, og update manager anslog, at det ville vare 30 minutter. Og derefter op til 1 time at installere dem.

Jeg gik i haven og lod Ubuntu passe sig selv. Tidsangivelserne passede meget godt, og 4 minutter før afslutningen spurgte Ubuntu, om jeg ville gemme min gamle menu.lst. Jeg var mere interesseret i at se, hvad Hardy Heron havde at byde på, så jeg valgte at installere den nye.

Efter installationen foreslog Ubuntu at fjerne 63 gamle pakker, inden den bad om en genstart.

Hele opdateringen forløb glat og let. Processen er godt dokumenteret af Ubuntu, og alle mine tidligere installationer og tilpasninger blev overført 100% uden problemer. 

Netværksmanager og det trådløse netværk

Jeg har hørt flere gode ting om den nye netværksmanager, og håbede at Hardy Heron ville løse mine tidligere problemer med det trådløse netværk.  Men nej. Faktisk var deja vu oplevelsen så stærk, at jeg blev nødt til at tjekke, at jeg nu kørte Ubuntu 8.0.  

Jeg genstartede vel Ubuntu ca. 10 gange i løbet af dagen. Hver gang lykkedes det at komme på det trådløse netværk, men hver gang med nørklerier. Jeg ville ønske,  at jeg kunne give en opskrift på hvordan, men rent faktisk virkede det noget tilfældigt, hvad der hjalp hvilke gange. Men i store træk handlede det om, at jeg hver gang skulle angive min WPA nøgle og skifte netværk.

Lidt søgning på nettet viser, at jeg langt fra er den eneste der har problemer med det trådløse netværk. Dette ene problem er årsag nok til at jeg stadig ikke vil anse Ubuntu som et seriøst alternativ til Windows. Ærgerligt, da jeg elsker idéen om open source, men jeg gider simpelthen ikke bruge de første 5 minutter hver gang, jeg sætter mig til computeren på at komme på Internettet. 

OBS! Løsning fundet. Læs: Problemer med trådløst netværk i Ubuntu.

Multimedier, USB og Hardy Heron

Jeg gennemførte også en lynhurtig test på 2 af Linux traditionelle problemområder. Nemlig understøttelse af multimedier og USB.

Min USB pen blev accepteret og læst uden problemer. Og faktisk begyndte Ubuntu at afspille de mp3 filer, som jeg førte musen henover, mens filerne stadig lå på USB’en.

Ubuntu have heller ingen problemer med Windows film formatet wmv. Totem filmafspiller kørte wmv’en uden problemer. 

Sidste punkt på programmet var Youtube video. Og de blev også afspillet uden problemer.  

Det store spørgsmål er så, om alle succeserne skyldes mine tidligere tweaks, konfigurationer og plugin downloads, eller om Ubutu 8.0 rent faktisk er blevet mere moden på multimedie området? 

Ny installation af Ubuntu Hardy Heron

(tilføjelse til oprindelig artikel)

Efter at have eksperimenteret lidt med min opdatering, fik jeg lavet en fejl, der lagde Ubuntu ned. Efter en hurtig overvejelser besluttede jeg, at lave en helt ny og ren installation af Hardy Heron. Og det skulle jeg måske have gjort fra starten af.

Mange af de små fejl og irriterende detaljer, jeg tidligere havde kæmpet med, var ikke eksisterende eller meget lettere at løse efter den nye installation af Hardy Heron.

Så min konklusion i ovenstående afsnit, om at Ubuntu med Hardy Heron var blevet mere moden, især inden for multimedieområdet holder altså.

No related posts.

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.

En af ulemperne ved at have både Gnome og KDE desktoppene installeret på samme Ubuntu installation, er at menuerne kan blive meget uoverskuelige.

Skil Gnome og KDE applikationer

Gnome menu extended o.6.8 er et fikst lille program der adskiller KDE menuerne fra Gnome menuerne, hvis man bruger Gnome. Det vil sige at KDE applikationerne får deres egen folder med sin helt egen filstruktur.

Når man bruger KDE vil menuerne stadig klumpe sammen, men det er til at leve med for mig, da jeg har besluttet mig for at holde fast i gnome desktoppen som den primære indtil videre, og kun har bevaret KDE’en som supplement.

Download og Installation

Programmet kan hentes på gnome-look.org

Det letteste er at hente programmet  som en “debian package”, gemme det på skrivebordet og så pakke ud  med “GDebi Package Installer”

No related posts.

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.

Jeg havde læst lidt om forskellene på Gnome og KDE desktoppen.  KDE skulle efter signede være mere “windows”-agtig og have flere tilpasningsmuligheder end Gnome. Jeg overvejede at installere en anden linux distibution for selv at teste, men efter et tip fra en erfaren Linux bruger, besluttede jeg dog istedet at prøve at installere KDE desktoppen på min Ubuntu.

Installation

Selve installationen var forbavsende enkel. Jeg åbnede terminalen og skrev:

sudo aptitude update && sudo aptitude install kubuntu-desktop

jvf. denne opskrift: http://www.psychocats.net/ubuntu/kde. Forfatteren anbefaler at bruge “aptitude” istedet for “apt-get” som man ser andre steder. Argumentet er at KDE desktoppen skulle være lettere at fjerne igen, hvis man fortryder, når man har installeret med ”aptitude”.

Under installationen skulle jeg tage stiling til om jeg for fremtiden ville bruge  KDM(KDE) eller GDM(Gnome) som default desktop manager.

Genstart

Efter installationen af KDE, genstartede jeg Ubuntu. Ved log-in skærmen valgte jeg sessions og valgte at bruge KDE desktop frem for gnome, efter log-in spørger Ubuntu om valgte af KDE desktoppen kun skal gælde for den pågældende session.

KDE-desktoppen virker ganske rigtigt en smule mere windows agtig. Grafisk virker den “rigere” med en masse glas og plastik effekter. Default layout var med en menulinie i bunden ligesom i windows. Jeg er dog blevet glad for Ubuntu/Gnome, hvor den er i toppen. Det synes jeg er mere overskueligt, så jeg flyttede den derop.

En anden forskel jeg faldt over var ikonerne i menuerne. Mange af dem virkede lidt mere anonyme/kedelige i farverne og var derfor vanskeligere at kende fra hinanden, og i defaultopsætningen var der alt for mange til at det var overskueligt.  Og når man kørte musen over dem poppede nogle store web 2.0 agtige oplysningsbokse op.

Konklusion

Efter et par prøvekørsler med KDE, har jeg besluttet mig for at holde fast i Gnome desktoppen. Begge har deres fordele og ulemper, men Gnome vinder på bedre overskuelighed og dermed mere brugervenlighed. Man kan sikkert sagtens konfigurer KDE så den ligner Gnome, men hvorfor bruge tid på det , når Gnome allerede er der fra starten.

No related posts.

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.

Jeg er vant til at arbejde med Photoshop, så havde egentlig ikke de store forventninger til et gratis opensource software som Gimp.

Funktioner ligner Photoshops 

Men jeg blev  positivt overrasket. Selv om Gimp er gratis kan det stort set det samme som phototshop. Nogle ting skal man gøre på en lidt anden måde, men det væsentlige må være, at man kan det samme og ikke så meget metoden. I hvertfald afslørede mine første gennemgange af programmet, ikke væsentlige manglende funktioner i forhold til Photoshop.

Man skal selvfølgelig vænne sig til en lidt anderledes placering af værktøjer, anderledes layout med flere forskellige vinduer etc. Men sådan er det jo hver gang man kaster sig over ny software.

Et par problemer

Jeg oplevede dog også nogle få, men  betydende problemer med Gimp. Den første er, at der tilsyneladende mangler preview funktion til både tekst og nogle filtre som f.eks. lys/skygge filte (drop shaddow, bevel etc). Dvs at man blive nødt til: - at forsøge sig frem -  se resultatet – fortryde – også forsøge igen. Det kan derfor være både meget frustrerende og tidskrævende, at finde lige præcis de rigtige indstillinger uden en god preview funktion.

Et andet væsentligt problem, var fraværet af en hjælpefil. Det eneste jeg skulle gøre var godt nok at hente “gimp-help-en”. Joh tak… men når man så ikke kan installere filen, fordi udgaven tilsyneladende ikke passer, med den seneste udgave af “gim-help-common” og “gimp-help browser”, så er man jo lige vidt. Men det er nok nærmere et Ubuntu problem frem for et Gimp problem.

Knap

Og her er så lige en glasknap lavet i Gimp:

Se min Photoshop tutorial til glasknapper og andre glaseffekter.

Gå til Gimp’s website. Gratis billedbehandling.

Læs artikel om 10 websites, hvor du kan lære Gimp.

Se hvordan du konfigurer GIMP så den ligner Photoshop.

No related posts.

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.

Succes med tilføj/fjern programmer

5. session med Ubuntu og endelig lidt medvind. Fandt ud af at mine problemer med at installere dansk sprogpakke og alternative programmer som Opera, skyldtes af jeg ikke havde konfigureret Ubuntu til at søge de rigtige steder. Ubuntu var stadig konfigureret til at søge på den cd, som jeg havde installeret fra.

Find en beskrivelse af hvordan man løser det her:
http://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?t=1776

Så kører det

Så status er nu,  at min Ubuntu er dansk,   jeg har intalleret Opera og  webdeveloper til Firefox.  Jeg begunder at forstå begejstringen for add/remove applications (tilføj/fjern programmer). Måske især fordi opsætningen af Ubuntu til nu har været meget besværlig,  så man defor bliver ekstra begejstret, når man så støder på noget der både virker og er smart på samme tid. Og det er da fikst at man kan instalere en mængde applikationer fra det samme program på desktoppen.

Netværk

Har stadig problemer med det trådløse netværk. Når PC’en bliver slukket,  slukker  Ubuntu for netkortet,  så jeg må tænde det på knappen og genstarte.  Når jeg rebooter slukkes netkortet ikke,  men det skal slåes til manuelt.
Jeg er i øjeblikket  ved at downloade openSUSE, på min anden PC,  men efter en meget positiv Ubuntu session,  får den lov til at vente lidt mere.

OBS! Problemet løst. Læs: Problemer med trådløst netværk i Ubuntu

No related posts.

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.

Efter installationen af Ubuntu var der flere ting, der ikke virkede.

Dansk sprog

Fandt denne fremragende tråd på ubuntu danmark: http://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?t=1214 

Desværre virkede ingen af løsninger for mig. Min installation manglede tilsyneladende både language-pack-da, language-pack-gnome-da og  language-support-da. Fandt efter en del besvær til sidst language-pack-da, men kunne ikke installere den.

Trådløst netværk

Et andet irritationsmoment var at jeg skulle konfigurere min trådløse netværks forbindelse manuelt, hver gang jeg genstartede. Det kulminerede i min 4. unbuntu session, hvor jeg simpelt hen ikke kunne komme på nettet, før efter 5 reboots. Ved stadig ikke hvad problemet var, men en søgning afslørede at problemer med det trådløst netværk er et kendt fænomen med Ubuntu.

OBS! Problemet er løst. Læs: Problemer med det trådløse netværk i Ubuntu.

Add/remove applications

Et tredie problem jeg havde var med programmet add/remove applications. Jeg fandt en artikel, der skamroste funktionen, og prøvede at installere feks. Opera og et par andre nyttige programmer. Det virkede ikke. Feedbacken gik på at min system ikke kunne køre de valgte applikationer. Yeah right.

Flash

Det eneste der  gik efter bogen var installtion af en flashplayer. Godt nok virkede Ubuntus indbyggede “get Flash player funktion” ikke, men et besøg på Adobes hjemmesside gav mig både en linux flashplayer og en opskrift på at installere den.

Udfordringer

Jeg gik ind i dette projekt for at søge udfordringer, og den målsætning er dælme nået. Jeg går nu i overvejelser om at skifte til en af de andre Linux distrubutioner. Mange problemer kan jeg leve med, men hvis netadgangen er problematisk bliver det for meget op af bakke. Virker direkte pinligt, at krybe tilbage til en af mine Windows maskiner for at søge hjælp på nettet. :O

Nå. Op på hesten igen. Ubuntu får en chance til. Kan stadig ikke helt udelukke, at det er mig der fejlbehæftet.

No related posts.

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.

3. skridt på vejen var at  installere ubuntu. Og mine ønsker om at udforskede de mere nørdede forhold omkring en PC, ser ud til at blive opfyldt.

Installation

Selve installationen forløb smertefrit og simpelt. En række hurtige skærmbilleder,  hvor installationsvejledningen guidede mig let gennem nogle opsætnings spørgsmål (konsulterede periodisk denne fantastiske installationsvejledning: http://ubuntu.linuxin.dk/).

Det eneste sted jeg var lidt i tvivl var omkring partittioneringen af harddisken. Jeg havde jo en fungerende Windows XP, som jeg gerne ville beholde på harddisken. Derfor valgte jeg default indstillingen, der lovede at guide mig gennem en partition. Desværre kunne ubuntu ikke se min windows, og derfor var der ikke noget at guide mig igennem. Istedet blev min windows overskrevet. Da jeg (af andre årsager) lavede min anden installation valgte jeg samme indstillinger her. Nu kunne Ubuntu godt se min tidligere Ubuntu, og installedere den nye i en ny partition.

Genstart og endnu en installation

Efter ca. 20 minutter var installationen færdig  og jeg genstartede. Opstarten gik fint (bortset fra den manglende windows), men efter de første par liniers kode blev skærmen sort, og der skete ikke mere. Jeg rebootede en par gange med samme resultat, og konkluderede at min installation havde været fejlbehæftet, på trods af at jeg omhyggeligt hacde tjekket både min download og min CD-brænding. Jeg valgte (som dreven windowsbruger ) at lave en ny installation.

Præcis samme forløb som første installation, bortset fra at Ubuntu nu kunne se den tidligere partition. Efter rebooten kunne jeg vælge mellem de 2 instalationer. Jeg valgte den sidste. Ubuntu startede og gik som sidste gang i sort. Suk. En tur på nettet gav intet. Men da jeg vendte til bage til Ubuntu, var den nu startet og var kommet til bruger loginen???  Jeg loggede ind og Ubuntu fungerede tilsyneladende. En ny reboot afslørede at Ubuntu efter de første par liniers kode tilsyneladende gik i  sort skærm et par minutter inden den fortsatte booten???

Den tredie installation

Jeg stod nu med to ens partitioner på hardisken og besluttede at lave en tredie installation, hvor jeg fjernede de tidligere partitioner. Samme procedure bortset fra partitions afsnittet, hvor jeg denne gang valgte at lade Ubuntu installationen udnytte hele hardisken.

Tilbage i ubuntu configurerede jeg det trådløse netværk og var efter et par forsøg på nettet. Første prioritet var at finde årsagen til den ekstrem langsomme opstart/boot. Fandt hurtigt ud af, at det kunne havde noget at gøre med en opstarts splashscreen, der ikke havde de samme dimensioner på min Acer laptop, som i ubuntu default opsætningen. http://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?t=1492

De skitserede løsninger hjalp mig dog ikke, og jeg må have lavet en fejl i mine forsøg for pludselig var min Ubuntu helt død.

Den fjerde installation og endelig i mål

Nå men nu kendte jeg jo turen, så den fjerde installationen forløb planmæssigt.

Jeg fandt nu en amerikansk site, der foreslog at fjerne spashscreen fra opstarten. Det gjorde jeg så ved at åbne terminalen og skrive:

sudo nano /boot/grub/menu.lst

fandt  en linie kode der lignede:

kernel /boot/vmlinuz-2.kernel /boot/vmlinuz-2.6.20-15-generic root=UUID=ead0d7bc-538f-4b65-bddf-8a77303df830 ro quiet splash

Hvor jeg slettede “splash“, gemte og lukke teksteditoren igen.

Rebootede og den sorte skærm var væk og starten skåret fra 3 minutter ned til 1, og da booten ikke længere var “quiet” kunne jeg nu følge med i opstartsprocesserne.

(I den tidlige nævnte tråd er der faktisk i post 7 en lignende løsning, som også var værd at forsøge http://ubuntudanmark.dk/forum/viewtopic.php?t=1492)

Der er stadig småting der ikke fungerer, så som manglende dansk sprog og manuel aktivering af trådløst net ved hver opstart, men det bliver næste par trin at fikse dem.

Konklusion

De 4 installationer jeg skulle igennem for at nå målet, må jeg nok selv tage skylden for. Men det var lærerigt, og om ikke andet fik jeg et glædeligt gensyn med  en kommando prompt.

Konklusionen må være, at trods den simple og grafiske installationen er Ubuntu stadig ikke et realistisk alternativ til windows, for den almindelige bruger. Der er for mange potentielle problemer med forholdsvise teknisk avancerede løsninger. 

Omvendt er det jo supersjovt og meget lærerigt at lege med. Og  tanken om at det er fuldstændigt gratis luner jo unægteligt også. Men distrubutionerne skulle jo efter sigende bliver lettere og lettere at arbejde med. Og samtidig bliver den grafiske brugerflade også hurtigt udbygget, så måske om nogle år, det ser anderledes ud.

No related posts.

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.

Jeg vil bruge min blog som online notesbog til at følge de væsentlige trin i processen og samle links og andre informationer, som jeg finder nyttige.

Valg af distribution

Det første skridt var en undersøgelse af hvilken Linux distribution jeg skulle vælge. Mit udgangspunkt var at det skulle være så simpelt som muligt, da jeg er begynder og ikke har erfaringer med andet end windows.

Efter lidt snusen rundt på især www.linuxin.dk , hvor der både er nogle gode debatter og oversigter ( som f.eks. http://godtigang.linuxin.dk/distro/ ) valgte jeg Ubuntu.

Masser af support (bla. en god dansk begynderguide: http://ubuntu.linuxin.dk/) og mulighed for at partitionere hardisken fra Ubuntu, så jeg kunne beholde windows på maskinen.

Derudover påstod mange (især ubuntu-folk ), at Ubuntu var den letteste og mest grafisk orienterede distribution. Lige noget for mig, der ikke havde set en prompt, siden min gamle windows 3.1

Download

Andet skridt var download af de 700mb til disken fra ubuntu’s hjemmeside (http://www.ubuntu.com/getubuntu/download).

Her var der også en masse overskuelig og letforståelig hjælp at hente. F.eks. både til at få brændt et disk image og til at checke at downloaden var uden fejl. Alt foregår selvfølgelig med henvisninger til andet open source software.

Efter en masse positive oplevelser i ressearch fasen glæder jeg mig nu til at komme igang med selve installationen.

No related posts.

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.