Niels Gamborgs online notesbog

Hørret Eng

maj 17th, 2012. Kategori: Foto

Hørret Eng er et smukt sted. I maj blomstrer mælkebøtterne og rapsmarkerne er gule. Skoven er nyudsprunget, skyerne jager over forårshimlen og i baggrunden skimter man landsbyen, som har lagt navn til skoven og engene.

Jeg er kommet i Hørret i 30 år, og her på engen virker som om tiden står stille. Den gamle eg på engen ved Hørret grusgrav, skovbrynet og de kreaturafgræssede enge ligner sig selv år efter år. Kun årstiderne skifter her.

Hørret Eng

Maj i Hørret enge

Skriv en kommentar