Niels Gamborgs online notesbog

Post danmark rundt. Oddervej 2012

august 23rd, 2012. Kategori: Foto

Der er blevet en fast begivenhed, at familien tager til Post Danmark Rundt. Vi står altid på toppen af Oddervej i Århus, hvor feltet kommer forbi hele 4 gange.

Cykelløbet giver en god chance for at lege med panorering og langsomme lukke tider. De 2 første billeder er taget på 55mm på 1/50 sek og med image stabilizer slået fra. Målet er selvfølgelig en skarp cykelrytter og en uskarp baggrund, for at given fornemmelse af fart.

Her er det en ukendt rytter fra Europcar.  Rafaa Chtioui fra Tunesien ifølge programmet.

Rafaa Chtioui i Post Danmark Rundt 2012

 

Lidt sværere at ramme den rette fokus i feltet. Men her har jeg været heldig med, at det er den den regerende verdensmester Mark Cavendish, der stikker hovedet frem bag en af sine holdkammerater fra Sky. Rart med en verdensmestertrøje i feltet. Ellers kan rytterne jo være temmelig vanskelige at genkende i farten.

Mark Cavendish i Post Danmark rundt

 

I gruppettoen går det mere roligt på stigningen på Oddervej. Rytterne virkede lettede over at undgå det hårdt opskruede tempo i feltet, og de lå og småsnakkede. En helt almindelig dag på jobbet.

Gruppeto'en i Post Danmark Rundt

 

Jeg passerede forøvrigt målstregen på Strandvejen ved 15.20 -tiden på vej fra arbejde til Oddervej. Mange tilskuere havde allerede samlet sig her og  jeg blev klappet over stregen. Det efterlod et bredt grin på mit ansigt, og jeg glæder mig allerede til Post Danmark Rundt 2013. 😉

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar