Niels Gamborgs online notesbog

Sne over Århusbugten

februar 18th, 2014. Kategori: Foto

Mandag den 27. januar 2014 ramte et større snevejr Danmark.  Det var en blæsende dag med masser af sne, der kom væltende ind ude fra Århusbugten.  Ikke helt nok til at blive kategoriseret som en snestorm her i Østjylland, men nok til at skabe trafikale problemer og god vinterstemning.

Snevejr over Aarhusbugten ved Oddervej

Billedet er taget med mit Canon Ixus lommekamera ca 1 time før solnedgang i svindende lys. Jeg er stadig lidt for øm over mit Canon EOS til at tage det med ud i så vådt vejr. Især her hvor kameraet peget direkte imod sneretningen ud over bugten.

Billedet har først fået en omgang levels, hvor jeg har lysnet den lyse del for at få sneen til at fremtræde mere hvid. Har dog holdt lidt igen,  for at bevare den dunkle belysning under et eftermiddagssnefald. Derefter har det fået en omgang desaturation for at mindske farvestik i sneen. De farvede elementer har jeg  afmasket, hvilket er med til at øge farvekontrasten i billedet. Bilen har fået lidt ekstra unsharp mask, da billedet er taget på en forholdsvis lang lukketid. Tilsidst har jeg tilføjet en smule monkrom gaussian noise til billedet. Bare fordi jeg synes at et lidt kornet look passer godt til  snevejret og den dunkle belysning.

 

Skriv en kommentar