Niels Gamborgs online notesbog

Vandfald i bæk

november 12th, 2012. Kategori: Foto

Dette lille vandfald er fra skovbækken neden for den midterste Thorsmølle dam. Billedet er taget den sidst weekend i oktober, og de efterårsgule ahorn blade giver farve til billedet og giver en god kontrast til de mørke sten og  bækkens  lyse vand.

Vandfald i skovbæk

Jeg har her eksperimenteret med mindste blændeåbning (f32) og laveste iso (100) indstilling for at opnå den længst mulige lukketid (0.8sec). Jeg har ikke brugt stativ, men støttet kameraet mod et gelænder, der går langs bækken. Selvudløseren var sat til 2 sekunder for at minimere rystelser, da jeg trykkede på udløseren.

Takket været kit-linsens fremragende image-stabilizer var det faktisk muligt for mig at tage 100% håndholdte billeder på op til et sekund i den samme session. Ved at sidde på hug, kunne jeg støtte albuerne på knæene. Med til historien hører at jeg tog  rigtig mange billeder, hvor ca 20% af dem havde en acceptabel skarphed.

Skriv en kommentar