Niels Gamborgs online notesbog

Multimediedesigner videreuddannelse

oktober 2nd, 2008. Kategori: Multimediedesigner

Sidst opdateret 12. februar 2009

Bacheloruddannelse i webudvikling – Sidste nyt

Bacheloruddannelse i webudvikling og bacheloruddannelse i softwareudvikling. Det er titlerne på 2 små notitser på Århus Købmandsskoles hjemmeside.  Om den nye multimediedesigner videreuddannelse skriver de:

Fra sommeren 2009 forventer vi at tilbyde en ny bacheloruddannelse inden for webudvikling. Uddannelsen, der tager 1½ år, er en overbygningsuddannelse på datamatiker- og multimediedesigneruddannelsen.”

Så er Undervisningsministeriet endelig  kommet med en udmelding. En lang række professionbachelor uddannelser er klar. Heriblandt ovennævnte bacheloruddannelse i webdesign.

Multimediedesigner videreuddannelse

Nu ser det ud til at den nye videreuddannelse for multimediedesignere endelig er ved at være klar.

Århus Købmandsskole har siden 2007 været igang med planlægge en videreuddannelse for multimediedesignere. Videreuddannelsen sigter mod at give multimediedesignere mulighed for at tage en professionsbachelor uddannelse.

Tilbuddet om videreuddannelse til multimediedesignere  udspringer dels af kritikken af, at uddannelserne er for korte, og dels udfra en rapport fra undervisningsministeriet om videreuddannelser på IT-området.

I rapporten konkluderer undervisningsministeriet bla:

Det anbefales at udvikle uddannelser på professionsbachelorniveau som
overbygning til den nuværende multimediedesigneruddannelse. Uddannelsen
kan have flere toninger, bl.a. spiludvikling, produkt og forretningsudvikling
inden for medier og medieteknologier, tekniske visualiseringer,
grafisk design mv.
Det anbefales endvidere at udvikle paralleluddannelser på professionsbachelorniveau.
Disse overbygningsmuligheder bør være af ½-1 års varighed.

Professionsbachelor for multimediedesignere

Hvor de traditionelle bachelor uddannelser for multimediedesignere er foregået på universiteterne, sigter den nye videreuddannelse mod at lade erhvervsakademierne selv stå for uddannelserne.

Titlen af professionsbachelor skyldes, at uddannelsen er rettet mod praktiske problemstillinger og opgaver, som man typisk møder i erhvervslivet. Denne praksisnære tilgang, som også kendetegner selve multimediedesigner uddannelsen,  skal i den nye professionsbachelor-uddannelse kombineres med den teoretiske tilgang til stoffet man traditionelt finder på universiteterne.

Uddannelsen for multimediedesinger kommer til at bestå af “Professionsbachelor for Medier”. Den vil blive opdelt i 2 spor:

  1. Spiludvikling
  2. Webudvikling

Begge spor vil koncentrere sig om at udbygge multimediedesigneres kompetencer indfor avanceret programmering med fokus på henholdvis spil og webudvikling.

Tidsplan

Århus Købmandsskoles oplæg til den nye videreuddannelse har været klar siden efteråret 2007, men godkendelsen blev på det tidspunkt forsinket p.g.a. folketingsvalget. 

I følge Samdata skulle oplægget til videreuddanelsen for multimediedesignere nu endelig være blevet godkendt af undervisningsministeriet. Nu mangler man så bare at tage stilling til hvem der skal tilbyde den nye uddannelse.  Det er Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) der skal vudere, hvem der får lov til at udbyde uddannelsen, men Århus Købmandsskole håber selvfølgelig på, at de som initiativtagere kan få lov til at være med.

Erhvervakademiet Århus købmandsskole vurderer at den nye videreuddannelse vil blive tilbudt i løbet af 2009.

 

  1. 3 Responses to “Multimediedesigner videreuddannelse”

  2. By Zella Rasmussen on okt 5, 2008

    Hej Niels.

    Tak for besøget og kommentaren på min blog:-)

    Jeg er vildt imponeret af din viden inden for programmering, selv kæmper jeg med koder og ihvertfald er det ikke inden for det felt jeg skal arbejde:-)

    Har du forøvrigt et bud på, hvorfor jeg ikke længere kan lave gule smileys på min blog???

  3. By Niels on okt 5, 2008

    Det er mig der takker, Zella. 🙂

    Vi har jo forskellige kompetencer. Du laver tilgengæld noget rigtig flot grafik.

    Men jeg tror, at det er vigtigt, at man som multimediedesigner både har et fokusområde, men også kan lidt af det hele. F.eks. har jeg i mit arbejde stor glæde af min grafiske kunnen.

    Jeg tror også du vil få meget lettere ved at finde job, hvis du har styr på HTML og CSS. Tror det vil åbne mange døre også selvom du satser på designdelen.

    Mht dine smilies ved jeg det ikke rigtigt. På min blog kan jeg i admin panelet om slå til om smilies skal vises som grafik. Om det også virker sådan på wordpress.com ved jeg ikke.

    Ellers kan jeg anbefale dig at kigge ind på http://www.multimedieforum.dk

    Der er vi 4 multimediedesignere, der prøver at starte et forum op for folk med interesse for design, frontendudvikling og multimedier.

    Lige nu er flertallet en smule nørdede. Så vi kunne trænge til lidt kunstnerisk og designmæssig input. 😉

    Det var så noget af et sidespring fra videreuddannelse for multimediedesignere. 😉

  1. 1 Trackback(s)

  2. okt 2, 2008: Multimediedesigner | Blog om webudvikling

Skriv en kommentar