Niels Gamborgs online notesbog

Business name generators

juni 24th, 2011. Kategori: Projekter

Jeg startede for et par måned siden et nyt forretningsprojekt bygget op omkring mine navnegeneratorer: Business name generators.

Sitet indeholder pt:

  • To company og business navnegeneratorer
  • En brand generator
  • To code name and project name generators.

Websitet har kørt nogle måneder nu, hvor jeg langsomt har tilføjet nye business name generators, hen ad vejen. De er nu indekseret af Google og de første besøgende er begyndt at dukke op.

Besøgende på projektet

Idéen har bare været at siden lige skulle ligge og “modne” lidt og opbygge lidt Google trust på den konto. Og når tiden så er inde, har jeg efterhånden selv ret gode muligheder for at lave kvalitetslink. Men først vil jeg lige vente og se, hvad jeg rankere bedst på “out of the box”, og hvilke søge ord, der så vil være mest lukrative at arbejde videre med.

Besøgstallene er bestemt ikke prangende endnu, og i første omgang sigter jeg mod at få 500 besøgende om dagen. Men i modsætning til mit første navnegenerator projekt har jeg heller ikke gjort ret meget ud af linkbuildingen til nu.

Sitet er hovedsageligt baseret på on page søgeordsoptimering med mine sædvanlige lange tekster. 😉  Brugerne gider dem selvfølgelig ikke, så de lange forklaringer er mest til at kunne hitte på nogle long tail søgninger hos Google. Og når de første besøgende begynder at dukker op giver det et rat godt billede af hvilke søgeord, det bedst kan betale sig at optimere på.

Helt konkret har besøgstallet de sidste 14 ligget lige over 100 daglige besøg. Men tendensen er hastigt opadgående. Håber at nå målsætningen på de 500 daglige i løbet af året.

Populære navnegenerator

De mest populære navnegenerator er har fra starten af været company name generator og brand name generator. En overraskelse for company names, da konkurrencen er temmelig stor på området. Mere forventeligt at brand name generatoren klarer sig godt fra starten, da konkurrencen for random brands er betydelig mindre.

Men Google eksperimenterer jo heftigt med deres rankering i de forskellige lande og regioner. Og det er ganske givet med til at få de første besøgende ind på sitet  her i starten. Ellers kommer flertallet af de første besøgende fra long tail søgninger.

Forretningsdelen i projektet

Websitet er en direkte udløber af mit online name generator projekt, hvor jeg har gået efter den mest lukrative del af navnegeneratorerne, nemlig de business orienterede. Disse navnegeneratorer har vist sig at have både de højeste clickthrough rater, de højeste klik priser, og de brugere, der bliver længst tid på sitet.

Jeg har endnu ikke sat adsense på hjemmesiden, da der foreløbig ikke er besøgende nok til at genere nogen reel adsense indtjening. Min filosofi er at vente så længe som muligt med den del. Jeg tror nemlig på, at det er lettere at få backlinks, når, der ikke er reklamer på sitet.

Med 500 daglige besøgende kan den arbejdsmæssige investering være tjent ind i løbet af 2-3 år lidt afhængigt af hvor meget fremtidigt arbejde,  jeg skal ligge i at hive besøgstallene op.

Teknikken

Jeg har kunnet holde udviklingstiden betragteligt nede ved at genbruge en mængde elementer fra mine andre navne generatorer. Det gælder hovedparten af både JavaScript programmeringen, php’en og HTML’en. Designet er meget lig mone inline genrators. Det skyldes dels at brugergrænsefladen fungerer rigtig godt og dels manglende kreativt talent og fantasi. 😉

Hovedparten af arbejdet har bestået i at skrive de lange tekster til de enkelte navnegeneratorer.

Fremtidig udvikling

Jeg vil i løbet af det næste halve år udvide antallet af navnegeneratorer med blandt andet en domænne navnegenerator og en produkt navnegenerator. Derudover skal sitet have en tekstopdatering og optimering af tekster, og ellers er tanken bare at sitet mere eller mindre skal ligge og passe sig selv, og forhåbentlig på sigt give en næsten passiv indkomst.

Samarbejde

Og som sædvanlig. Ligger du inde med et website, og kunne tænke dig et hurtigt samarbejde med nogle kvalitets tekst links så kontakt mig endelig. Jeg har efterhånden en del websites og gode linkmuligheder i baghånden. 🙂

 

Skriv en kommentar