Niels Gamborgs online notesbog

Test af gratis online billedbehandling på Internettet

februar 23rd, 2008. Kategori: Foto, Webudvikling

Gratis billedbehandling online

I forbindelse med en opgave for statsbiblioteket, skulle jeg finde en gratis online billedbehandler. Kriteriet var at give 20 webredaktører let adgang til en simpel billedbehandling fra deres egen maskine. Kravet til redigeringsprogrammet var, at et billede skulle kunne beskæres, tilpasses netbrug i størrelse og gemmes i jpg format.

Jeg har testet 3 online værktøjer. Her er en kort anmeldelse af dem.

Brugervenlighed fra Picnik.com

Picnik.com blev jeg mødt af en behagelig og overskuelig brugergrænseflade. 

Stilen er behagelig luftig web2.0-agtig med topmenuer og stor skrift. Alt sammen med til at give en følelse af velkendte funktioner og en intuitiv brug af applikationen.

 

Billedbehandling i Picnik

Det er let at beskære billeder i picnik. Crop funktionen åbner en ramme med et gitter, med 3 gange 3 hjælpelinier, og man kan trække rammekanterne, indtil man er tilfreds med sin beskæring.

Resize (give ny billedstørrelse) af billedet er også let. Man indtaster den ønskede maksimumsbredde og picnic sørgede pr. default for at bevare propertionerne.

Efter en resize bliver fotoet en anelse sløret. Men Picnic har en fremragende sharpen funktion, hvor man selv kan justere graden af skarphed. Man skal altid være varsom med sin brug af sharpen, og derfor er det vigtigt, at man selv kan regulere skarpheden.

I Picnik kan man også regulere farvebalance, lys, kontrast og der er en lang række filtre til special effects, hvis man er til den slags.

Når man gemmer sit foto, er der rådgivning om jpg kompresionen. Meget brugervenligt!

Alt i alt har picnik en lækker finish og feel, og programmet virker på alle punkter meget let og intuitivt at bruge.

Photoshop interface fra splashup.com

Splashup.com er den næste i rækken og er ligesom Picnik, også en flash applikation. Men her hører ligheden også op.

Brugergrænsefladen er bygget op som en forsimplet Photoshop. Ikoner for værktøjerne er baseret på Photoshop lignende ikoner og applikationen bruger flydende palletter. Det virker bare ikke efter hensigten.

Første problem er at billedet bliver loadet ind i 100% størrelse, så man kun ser et udsnit af det. Det tog mig en rum tid, før jeg endelig fandt zoom funktionen, gemt væk i et hjørne.

Næste problem var de flydende palletter som dækkede over billedet. Jeg kunne ikke lukke dem, men måtte trække dem væk, så jeg kunne komme til at arbejde.

 

Billedbehandling i Splashup

Crop funktionen i Splashup fungerer dårligt. Så snart man slipper musen bliver billedet beskåret. Altså ingen mulighed for at eksperimentere sig frem til et godt resultat, uden at skulle bruge fortryd knappen.

Når man skal en ny sætte størrelsen bliver ftoet som default forvrænget. Man selv skal markere constrain for bevare propertionerne mellem højde og bredde.

Sharpen er ubrugelig i Splashup, da man ingen indstilingsmuligheder har. Og filtret er indstillet til at at tage alt for kraftigt fat.

Farvebalance, lys, kontrast indstillingerne fungerer dog fint, og der er også effektfiltre til rådighed.

Overordnet set er navigation og brugergrænseflade svær at overskue. Selv med mit kendskab til Photoshop var det vanskeligt at finde rundt. En begynder i billedbehandling vil have det meget svært med Splashup.

MySpace bling-bling billedbehandling

Den sidste applikation er fra MySpace, og hedder Mytheme.

Førstehåndsindtrykket er en rodet og svært overskuelig brugergrænseflade. Mange funktioner, billeder, reklamer og tekst på for lidt plads. Alt i bedste Myspace stil.

Billededitoren er html baseret, og det viser sig straks. Siden refresher hver gang man vælger et nyt værktøj og det giver lange ventetider.

 

Billedbehandling i Mytheme

Beskæringen i Mytheme fungerer ved at man trækker en ramme om det ønskede område. Man kan dog ikke regulere denne ramme, men må trække en ny, hvis man ikke er tilfreds med sin beskæring.

Helt galt går det, når man skal resize et billede. Man kan simpelthen ikke sætte faste propertioner. Altså skal man have gang i en lommeregner for ikke at forvrænge sit foto. Denne ene manglende feature er nok til at gøre programmet ubrugeligt til seriøs billedbehandling.

Skarpheden kan ikke reguleres og er derfor værdiløs i praksis.

Tilgengæld er der spandevis af effekt filtre, animations og spejlingsmuligheder. Så Mytheme kan måske være sjovt at lege med, hvis man er i sine tidlige teenage år, og synes pink sommerfugle lagt på forvrængede portrætter er fed grafik.

De mange effekter og filtre give mange menuer med 30-40 valgmuligheder, hvilket gør navigationen til et helvede.

Konklusion

Kort og godt: Picnik.com er klasser foran de andre, og et fantastisk gratis værktøj. Man kan købe sig til ekstra funktioner, men alle de basale til en hurtig omgang billedbehandling er gratis.

MySplash kan sagtens bruge med gode resultater til følge. Den kan dog ikke følge med piknic i forhold til interface og brugervenlighed.

Mytheme er fis og ballade, og har nogle sjove effekter, men kan ikke bruges til seriøs billedbehandling.

Alle services i testen giver forøvrigt også mulighed for både at uploade og gemme på PC’en, men også til en lang række af mere eller mindre trendy web 2.0 services som Flikcr, Facebook, Picassa etc.

  1. 3 Responses to “Test af gratis online billedbehandling på Internettet”

  2. By Kim on feb 24, 2008

    Jeg har selv stiftet bekendtskab med Picknik en gang før, og må erklære mig enig i at det er et fremragende online billedbehandlingsværktøj.
    Det er utroligt at det er gratis, da der er så mange gode muligheder, og man kan gøre sine billeder meget bedre uden brugen af dyre programmer som eks. Photoshop.

    Har ikke prøvet de andre to, og kommer nok heller ikke til det lige forløbig efter at have læst din anmeldelse :)

    Men en god artikel, og god anmeldelse af alle tre værktøjer…

  3. By Potter on mar 3, 2008

    Picnik er det bedste. Den har alt det du kan ønske dig – og – vil du have mere, så kan du betale dig fra det…. det synes jeg er et plus.

    Nu har jeg allerede Photoshop – havde jeg ikke det, så ville jeg klart vælge at bruge Picik!!!

    Jeg har brugt det med Webshop kursister… halvdelen har valgt det.. den anden halvdel Photoshop Elements… da den er relativ billig.

  4. By Niels on mar 3, 2008

    Jeg er meget enig, Potter. Picnik virker som et godt udgangspunkt til at lære basal billedbehandling.

    Hvis jeg ikke havde Photoshop, ville jeg nok istedet vælge at bruge GIMP. Det er Opensource, og gratis at bruge, og kan stort set det samme som photoshop.

    Hvis man vil arbejde seriøst med grafik og billedbehandling er mulighederne i Picnik nok for snævre. F.eks. mangler jeg mulighederne for at arbejde i lag.

Skriv en kommentar