Niels Gamborgs online notesbog

Begynder kodning i Second Life

marts 6th, 2007. Kategori: Second Life, Second Life scripting

Hvorfor begynde med scripting

Man møder mange flotte og imponerende ting/bygninger/objekter og funktioner  i Second Life, men det begynder først for alvor at blive interessant, når man kan begynde at interagere med alle disse. Det er kodningen indlejret i objekterne der gør dem interaktive og dynamiske. Kodningen i Second Life foregåer gennem et scripting sprog, som hedder LSL (Linden Scripting Language).

Hvem kan få glæde af kodning i Second Life

Om scripting er let eller svært er meget et temperaments spørgsmål, men sikkert er det at alle, der kan modellere og bygge også kan få glæde af scripting. Second Life har eksisteret i mange år og derfor er der allerede udviklet mange gode scripts, man bare kan copy-paste, og bruge som det passer en. Man behøver alstså ikke at kunne skrive sine egne scripts fra bunden for at få glæde af den funktionalitet scriptsene giver.

Jeg vil her give en kort introduktion til hvordan man laver, arbejder med og bruger scripts i Second Life.

Når man skal igang med et ny programmeringssprog er det ofte begyndelsen, der er sværest. Det tager noget tid og lidt øvelse lige at få forståelsen for sproget og dets opbygning.

For at lette den første fase har jeg kommenteret nogle scripts på dansk, så du kan se, hvilke parametre der ændrer hvad. Jeg er  ikke superprogrammør og skriver ikke scripts fra bunden, men plukker og tilpasser funktioner fra existerende scripts og tutorials. Derfor vil denne introduktion være baseret på at DU selv åbner scriptsene på de medfølgende objekter.  Og leger dig frem til læringen ved at justere eksisterende scripts.

Hvor finder jeg så de scripts?

scripting_second_life.jpg

OBS vi er flyttet.  Læs sidste nye her. Kode søjlen er pt nede, men du kan istedet finde mine scripts i en kasse med danske scripts på øen aarhus. Alle scriptsene udleveres på notecards du så kan copy-paste ind i dine egne objekter.

Du finder mine scritps samlet i haven ved Aarhus Business College  http://slurl.com/secondlife/Kirkby/96/54/65 Hvis du har svært ved at orientere dig, så flyv op på tagterrassen og teleporter dig ned i haven med den interne teleporter, jeg har bygget.

Kodesøjlen består p.t. af følgende  6 objekter med hver deres script :

  • Terning,  der udleverer et notecard og tilføjer en tekst over objektet.

  • Terning, der kan rotere.  Startes med “touch”.

  • Kugle, der kan skifte mellem to forudbestemte farver med “touch”. 

  • Kugle, der skifter til tilfældig farve og tilfældig størrelse. Indeholder også en tæller der registrerer antal af  “touch”.

  • Kugle, der automatisk skifter mellem farver og  størrelse ved.  Styres af en timer funktion, der tændes ved touch.

  • Teleporter

Objekterne kan du frit kopiere, åbne og bygge videre på.

Hvordan gør jeg så?

Gå til en Public Sandbox eller et andet sted hvor du har byggerettigheder. 
Opret et nyt objekt eller træk et af mine ud fra “inventory”.
Vælg edit og sørg for at More er åben.
Under tabben Content vælger du “new script”, hvis det er et nyt objekt, eller du dobbeltklikker på script ikonet for at åbne mit. 

Følgende script dukker altid op når nyt script vælges: (bemærkningerne bag “//” (to skråstreger) er mine kommentarer. De to skråstreger bruges netop til kommentarer fordi LSL ikke læser og derfor ikke tolker, hvad der står bagved dem)


default // default{} er obligatorisk i ALLE scripts
{
    state_entry() // angiver hvad sriptet skal gøre fra starten af
    {
        llSay(0, “Hello, Avatar!”); // i dette tilfælde at skrive “Hello Avatar” på chat kanalen.
    }

    touch_start(integer total_number) // angiver hvad sriptet skal gøre når man højreklikker og vælger touch
    {
        llSay(0, “Touched.”); // skriver “touched”.

}


Beskederne i gåseøjnene kan du tilrette så de passer dig.

Voila og dit første script er på plads.

Her finder du mere hjælp

En god letforståelig og illustreret tutorial på nettet:

http://www.kan-ed.org/second-life/using-LSL.html

I Second Lifes helpmenu  kan du finde “Scripting Guide”. Lidt langhåret for min smag, men efter jeg havde siddet og fedtet med  eksemplerne, jeg henviser til  i denne quickguide begyndte det at blive lidt mere læsbart.

 

Dette er min første tutorial så hvis jeg har udtrykt mig uklart, så sig endelig frem. Enten her eller send mig en IM i Second LIfe, hvor jeg lyder navnet Nilex Paine.

 

Du kan finde mere om Begynder Scripting i second Life på mit website:  Begynder Scripting i Second Life

  1. 3 Responses to “Begynder kodning i Second Life”

  2. By Martin C - Avatar:Roskildebob on mar 8, 2007

    Det er meget klart. Tak for det. Du har ret i at Second Lifes tutorials kan være langhåret, men især synes jeg det tager lang tid at finde lige det man skal bruge på de forskellige. Der er et par meget gode videotutorials på youtube.com. Jeg har linket til et par nogle af dem her: http://roskildebob.blogspot.com/2007/02/tips-sdan-gr-man.html

    Håber der kommer flere tutorials…og så på dansk, der er jo luksus…

  3. By Niels on mar 8, 2007

    Tak for kommentaren, Martin. Altid rart at vide at nogen af og til rent faktisk læser, hvad man skriver.

    Og tak for linket. Sjovt at læse om tankerne bag ved Roskilde Bibliotek i Second Life. Jeg har besøgt jer et par gange, men der har desværre aldrig været nogen hjemme.

  4. By Martin C - Avatar:Roskildebob on mar 15, 2007

    Hvis du vil være helt sikker på at møde en af os, kan du komme forbi på tirsdage mellem 14.00-15.00 hvor vi har tirsdags hangout. Tirsdags-hangouts er uformelle og åbene diskussionsmøder, hvor alle SL relaterede emner kan diskuteres. Alle interesserede er velkomne.

Skriv en kommentar