Niels Gamborgs online notesbog

Brugervenligt layout. 4 principper for brugervenligt webdesign

juni 23rd, 2008. Kategori: Brugervenlighed, Design

Man kan overordnet dele brugervenligt webdesign op i to områder: brugervenligt layout og brugervenlige tekster.

I denne artikel fokuserer jeg på brugervenligt layout. Jeg har  jeg samlet de 4 vigtigste principper for brugervenlighed i layout og webdesign. Valget af de 4 principper er 100% subjektivt og er baseret på studier af brugervenlighedseksperter som Jakob Nielsen, Rolf Molich og Steve Krug, krydret med egne erfaringer.

4  principper for brugervenligt layout

I et brugervenligt layout er det vigtigt at: 

  • Sørge for tydelige hierarkier
  • Dele siden op i tydeligt definerede omrÃ¥der
  • Benytte konventioner, der er opstÃ¥et omkring Internettet
  • Minimére støj

Tydelige hierarkier

Med et tydeligt hieraki viser vi, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt. Det gør det lettere for brugeren at overskue siden.  Brugeren skal hverken bruge energi på at finde det væsentlige, eller på at afgøre hvad, det væsentlige  er. Han kan gå direkte i gang med at undersøge, om det vi tilbyder, er det han leder efter.

Et tydeligt hierarki vil gøre brugeroplevelsen bedre og mere flydende, og typisk efterlade brugeren med mere energi og fokus til de væsentlige opgaver på siden.

Steve Krug: ”A good visual hierarchy saves us work by preprocssing the page for us, organizing and prioritizing its contents in a way that we can grap almost instantly.”

Hierarkier skaber vi f.eks. med bevidst brug af grafiske og typografiske kontraster. F.eks. størrelseskontrasten, som er den mest åbenlyse. Men også farvekontraster er gode til at skabe hierarkier med.

Kun tydelige kontraster skaber tydelige hierarkier. Brug af subtile kontraster kan være gode til signalere eksklusivitet og seriøsitet, men i forhold til at skabe tydelige hierarkier i et brugervenligt webdesign, er de ikke meget bevendt.

Tydeligt definerede områder

En side bliver mere overskuelig, hvis siden er opdelt i flere mindre og veldefinerede områder. Inden for hvert område anbringer man så beslægtede former for information. I et brugervenligt layout skal vi opdele en sides mange elementer i 4-7 overordnede kategorier.

 7 er et magisk tal i menneskelig perception.  Mennesker er maksimalt i stand til at overskue 7 elementer. Hvis der optræder flere skal vi f.eks. tælle for overskue, hvor mange der er. Det vil sige, at hvis vi arbejder med områder med mere end 7 elementer er det mest brugervenligt at dele op i kategorier. Det er også derfor man anbefaler at menuer max indeholder 7 punkter.

Eyetracking studier viser, at brugerne meget hurtigt bestemmer hvilke sektioner på en webside, der indeholder de brugbare informationer. De øvrige områder bliver ofte ignoreret. Et godt eksempel fra vores hverdag er vores evne til at ignorere bannerreklamer i toppen af en side. Den slags ”ubevidste” valg træffer vi mange af, især hvis siden samtidig følger konventionerne.

Når man skal inddele websiden i tydeligt definerede områder er gestaltlovene  et godt redskab at bruge.

Konventioner på nettet

I det brugervenlige webdesign, er det vigtigt at benytte sig af de konventioner, der findes på nettet. Nogle af de mest udbredte konventioner er:

  • Understreget tekst er links
  • Vandrette lister i  toppen af sitet og lodrette lister i venstre side er menuer
  • NÃ¥r man klikker pÃ¥ logo/navn kommer man til forsiden
  • Kontaktoplysninger kan findes i footeren

Der er måske ikke meget prestige for webdesignere i at følge konventionerne, da layoutet og det grafiske udtryk  kan blive opfattet som kedeligt. Det webdesigneren laver i dag, ligner det han designede i går. Og ofte har kunderne også en forventning om, at professionelle webdesignere skal levere designs, der er anderledes og iøjnefaldende.

Men som brugere er vi som regel glade for traditionelle løsning, da de er lette at afkode. Funktionerne er lette at finde og vi føler os generelt trygge ved et websted med få overraskelser. Den grafiske oplevelse er oftest underordnet for brugeren. Flot grafisk design kan være lækkert, men det væsentligste er, at det ikke står i vejen for brugeroplevelsen på siden. 

Ifølge Jakob Nielsen (http://www.useit.com/alertbox/20040913.html) sikrer brug af konventioner og standarder at brugerne:

  • ved hvilke funktioner de kan forvente
  • ved hvordan disse funktoner vil se ud pÃ¥ grænsefladen
  • ved hvor man kan finde funktionerne pÃ¥ siden og pÃ¥ sitet
  • ved hvordan man skal bruge funktionerne for at nÃ¥ sine mÃ¥l
  • behøver ikke at bruge tid pÃ¥ at gennemskue ukendte designelementer
  • overser ikke vigtige funktioner, fordi de ikke ligner standard design elementer

Disse fordele øger brugerens muligheder for at opnå deres mål med besøget. Og det giver dem en fornemmelse af at beherske hjemmesiden og øger dermed deres tilfredshed med websitet.

Minimér støj

Jo flere forskellige elementer, der er på siden, jo højere er risikoen for støj. Støjen kan komme fra flere typer af elementer. Det kan f.eks. dreje sig om:

  • Grafisk støj.
    Undgå unødig pynt. Grafik skal have en mening.
  • Multimedie-elementer.
    Det kan være musik, flash eller film, der starter op uden brugeren har klikket på dem.
  • For mange informationer.
    Der kan simpelt være for mange informationer på for lidt plads. Hvis et website er informationstungt er det vigtig at finde nogle gode overskuelige strukturer. Hvis for meget information bliver præsenteret for brugeren på engang risikere vi, at han mister overblikket. Hvis det ikke er muligt at bortsortere informationer, er det vigtigt at opdele informationerne i kategorier (se ovenfor).
  • For mange funktioner.
    Undgå funktioner for funktionernes egen eller din skyld. 

Rolf Molich om brugervenligt webdesign: ”… mine samtaler med typiske brugere viser, at brugere typisk kun udnytter 20-30 % af funktionaliteten. Resten er set fra brugerens synspunkt overflødigt – eller direkte forstyrrende for den enkle betjening og det hurtige overblik.”

Mere om brugervenligt layout

Der findes et hav af ressourcer til mere viden om brugervenligt webdesign. Læs Steve Krugs bog: “Don’t make me think” eller Rolf Molichs: “Brugervenligt webdesign”.

Når man snakker brugervenligt webdesign slipper man selvfølgelig heller ikke uden om Jacob Nielsens alert box.

Min sammenfatning om brugervenligt layout og brugervenligt webdesign stammer fra min hovedopgave om Tilgængelighed på Internettet (pdf 0.7 mb).

  1. 8 Responses to “Brugervenligt layout. 4 principper for brugervenligt webdesign”

  2. By Kim Andersen on jun 23, 2008

    Super god artikel Niels!

    Man kan jo faktisk bruge denne artikel som en tjek-af-liste, når man skal udvikle. I hvert fald til de fleste opgaver.

    Undgå unødig pynt. Grafik skal have en mening.

    Jeg ved godt det er brugervenligt, men må indrømme at der somme tider skal noget, ikke unødig, men måske mindre relevant grafik til på et design, for at det ikke bliver for kedeligt.

    Det kan ogsÃ¥ godt være det bare er mig, der har samme opfattelse som du ogsÃ¥ skriver at mange kunder/virksomheder/klienter har. Nemlig at en designer skal levere et nyt, spændende og endnu mere iøjnefaldende design fra den ene dag til den anden…

  3. By Niels on jun 23, 2008

    Ang. pynten er jeg tildels enig, Kim. Men hvis det er for at undgÃ¥ at det bliver for kedeligt, har sÃ¥ grafikken jo ogsÃ¥ en vis mening. 😉

    Eller du kan bruge grafikken til at formidle et visuelt budskab/identitet, og så har grafikken også mening. Det væsentlige er vel at man ikke bare bevidstløst smækker grafik på for bare at pynte.

    Men hvis man skal skære helt ind til benet, så tror jeg faktisk hovedparten af brugerne er ret ligeglade. Det overskyggende vigtige for dem er at informationerne er let tilgængelige.

  4. By Martin on jun 23, 2008

    Super god gennemgang Niels, selvom brugervenlighed hænger mig lidt ud af halsen efter en kandidatafhandling der delvist omhandlede det, ja så var det spændende at læse denne gennemgang.
    Du har skÃ¥ret ind til benet og fÃ¥et det relevante med… thumbs up!

    Det gode gamle KISS princip gælder jo som altid, desværre er der mange webbureauer der har glemt alt om dette

  5. By Michael on jun 23, 2008

    Fantastisk artikel, Niels. Den ryger straks videre til mine kollegaer pÃ¥ arbejdspladsen – et webbureau 😉

    Har faktisk fÃ¥et brugervenlighed, som et fokusomrÃ¥de, da jeg bl.a. selv synes det kan være spændende nok – i hvertfald pÃ¥ den designmæssige del.

    Jeg hæfter mig ogsÃ¥ tit ved, at gode informative sider taber brugeren pÃ¥ gulvet. Et eksempel, som jeg elsker at kritisere, er skat.dk – Har den holdning, at det kunne være 10 gange mere simpelt. Det undrer mig især, nÃ¥r de gerne vil have, at enhver skal benytte den service fremfor de gode gamle papirform 😐

    Anyway, jeg vil foreslÃ¥ at vi køber den bog af Steve Krugs pÃ¥ min arbejdsplads. Kender personligt ikke til den, sÃ¥ tror bestemt det kunne være spændende læsning. Her kan jeg iøvrigt foreslÃ¥ “Deliver First Class Web Sites – 101 Essential Checklists” af Shirley Kaiser. En bog med rigtig mange gode pointer – en seriøs bog 🙂

  6. By Niels on jun 23, 2008

    Steve Krugs bog er fantastisk. Han bliver “beskyldt” for at hans bog henvender sig til begyndere i brugervenlighed. Blandt andet fordi han koger tingene ned til det væsentlige. Og selv følger sine egne rÃ¥d.

    Jeg tror, at der hvor det nogle gange kikser for os små designere, er der kan være for mange regler at forholde sig til. Jeg f.eks. er også vild med Jakob Nielsen råd om brugervenlighed. Men han har mange, og der er nogle gange langt mellem, dem jeg kan bruge til noget.

    Lyder ogsÃ¥ lidt som om det mÃ¥ske er de vanvittige mange gode rÃ¥d og intentioner, Martin er ved at kløjs i. 😉

    Og tak for tippet. Shirley Kaiser er røget pÃ¥ ønskelisten. 🙂

  7. By Martin on jun 24, 2008

    Kan ogsÃ¥ kun anbefale Don’t make me think – absolut en af de bedste bøger om usability. En anden bog som næsten er et must er
    Information Architecture for the World Wide Web .
    Og skal man ha lidt tekstuel brugervenlighed med er Hot Text, Webwriting that Works fantastisk.

    Brugervenlighed er et utroligt spændende område, men efter et 8 måneders forløb ja så selv her et år efter så er det noget der godt kan hænge en ud af halsen.

  1. 2 Trackback(s)

  2. sep 21, 2008: Brugervenlig tekst | Blog om webudvikling
  3. jun 12, 2009: Online Name Generator. Et webmaster projekt | Blog om webudvikling

Skriv en kommentar